Jørgen Burgaards erindringer.
Jeg er født d.1-10-1884 i Burgaard. Det første, jeg kan huske, var da Gaarden brændte i 1888. Da var jeg 3 aar. Det står for mig noget dunkelt.
Det jeg bedst kan huske er, at vi under opførelsen af den nye Gaard var hos farbror Christian Østergaard. I drengeaarene var jeg hjemme i Burgaard. Tiden gik med at passé kreaturerne sammen med mine søstre, det var ikke spændende , da vi havde saa lidt græs om sommeren. – der var nogle lyspunkter, jeg var I selskab med mine fættere farbror Christians drenge ude at fiske , eller vi stangede aal og gedder i tørvegraven og i vandløb I kæret. Jeg var ogsaa tit med far i Blaavand, vi havde nemlig en Hingst opstaldet af Hesteavleforeningen, som var meget berømt, da den havde taget 1ste Præmie paa ungskuet. Den skulle far køre med til Blaavand i hver uge, det var omkring 1892. der var jeg med mange gange, en tur som jeg satte stor pris paa. Vejene var ikke som idag og Hingsten skulle gaa I skridtgang hele vejen, det tog 2 1/2 time derom, naar vi var kommet forbi stampemøllen, var der kun hede, og træerne i plantagen var ikke saa høje, at man kunne se noget over lyngen.
Naar vi var kommet forbi Bordrup kro , brugte far meget at sidde og synge paa vognen, han var ret god til at synge, han sang: Hjejlen fløjtede klagende og ene:
Og : Nattens dæmrende taager har sig over engen lagt: med flere,
han vilde ogsaa gerne fortælle historier fra krigen I 1864 og 1848 . og fra hans soldatertid I 1865 ,han laa inde som Trænkonstabel I 2 aar, saa der var mange minder fra den tid .
Min Søster Jurette var snart 3 aar ældre end jeg, saa da hun blev konfirmeret maatte jeg selv passé paa kreaturene , vi hande kun lidt græs saa vi matte trække langt med køerne saa de kunne faa det de kunne æde . vi havde dem i tøjr og trak dem hver eftermiddag ned paa Knoldenger (æ knold) der havde vi Hyrdedrenge mange oplevelser , jeg tænker her paa, med at bade og fiske i aaen. Undertiden var vi ude i “Svinekrog” (Hvolm) med køerne, der var andre ting vi var optaget af,- stege kartofler i tørre kokasser, foruden ved at jeg besøgte et gammelt ægtepar
æ Spækhøker, de boede i et lille hus paa a Hvolm, det var et lille firkanted hus, som nu ikke er der mere, der var 3 smaa værelser og et rum til geden og faarene,
(de havde 4 faar + en ged som de flyttede rundt med i engen) Spækhøkeren var kommet sydfra , han var kommet i konfligt med loven,- et par lam var løbet med hans egne faar, og han havde beholdt dem, saa han kunde ingen aldersrente faa.
Det var et par gamle flinke mennesker som levede meget stille. Jeg fik undertiden kaffe hos dem , der var ikke meget kaffe i, jeg kan ikke huske om der var brød til, men et stykke brun sukker, vi kunne godt sidde en hel time uder at tale sammen
Men der var en egen hygge hos dem . Vi børn blev sendt ud til dem forud for en højtid , med enten mælk,smør eller hvad vi nu havde , og vi blev vel modtaget. Engang husker jeg, han kom til os for at købe lidt sæderug, jeg gav ham 2 – 3 skp.da han spurgte om prisen,sagde jeg det ikke kostede noget. Det glemte han aldrig,
Jorden deres hus var bygget paa var Tarp byjord , nu er det tilplanted med Eg, Bøg og Gran. En varn sommerdag i maj naar skovduerne kurrer, gøgen kukker og viben slaar sine slag over engen, holder jeg af at gaa en tur derud for at nyde naturen, og jeg mindes da gerne æ Spækhøker og hans kone, som de sad i deres lille stue, han med tobakspiben ,og hun syede tøjsko.
Skolegangen begyndte jeg i et lille hus ved møllen (Johannes Rues) som foruden skolestue ogsaa var benyttet til stald, senere gik jeg i den gamle skole, der laa bagved , hvor den nuværende ligger, den jeg syntes bedst om af mine lærerer var L.P.Madsen. jeg var ikke dygtig i skolen, og jeg var glad da jeg slap igennem. Efter konfirmationen blev jeg enekarl om vinteren om sommeren havde vi en karl mere . i 1902 tjente jeg i Nørre Bjart ved Kolding, derefter var jeg en Vinter paa Janderup Højskole. i 1904 kom jeg ind som soldat 19 aar gammel , Far var ikke rask dengang, saa jeg skulle have det overstaaet saa hurtig som mulig, jeg var til mønstring I 1905 og 1909 og blev inkaldt igen under første verdenskrig I 1915 –1916 . en lille soldaterhistorie. Vi havde en læge i Billum (Stilhof) hvis svoger kom i besøg, han var Oberstløjtnant og meget ivrig jæger ham og min farbror Bakken Nielsen gik sammen paa jagt. Men efterhaanden som de blev ældre ville de godt have en yngre mand med , og jeg blev da tilkaldt for at gøre det meste af det grove arbejde , og bære vildtet. Oberstløjtnanten sagde at hvis jeg kom til København skulle jeg komme ind og besøge ham. Da jeg blev indkaldt til sikringsstyrken I 1915 , var det saa heldig at det var hans Batallion jeg kom til, og den første dag vi mødte stod vi opstillet 500 mand,Oberstløjtnanten red frem foran fronten og holdt en tale til os , der blev komandered “præsenter gevær” og for at han skulle lægge mærke til mig , gjorde jeg en fejl, han bemærkede det straks , istedet for at skælde ud, red han hen og sagde “goddag min ven”. Jeg blev saa kusk og oppasser i de 3 maaneder jeg var indkaldt, under Oberstløjtnant Ratzack.
Jeg har levet i en tid hvor der er sket meget, som ung var jeg med i ungdomsforeningen, var i den første bestyrelse, ikke fordi det intereserede mig særlig , men der skulle jo nogle til det, og ungdommen dengang som i dag ville gerne sammen, jeg var i bestyrelsen for boldklubben (fodbold) ligesom gymnastikforeningen. Jeg overtog garden i 1907 da jeg var 22 aar, var paa gymnastikhøjskole i 1908 , var med i London paa Olympiade holdet same sommer i 1909 blev jeg gift. Jer har omtalt min far, min mor var en nøjsom og dygtig kone, hun var født i billumgaard, datter af Jesper Thuesen, Bedstefar har jeg ikke kendt, men min bedstemor gamle Grethe var en hyggelig kone, hun kunde fortælle mange historier fra hendes unge dage, hendes far var Stenderdeputeret til Viborg Stenderforsamling, og naar han skulle til mode i Viborg, var min Bedstemor og hendes Søster med, de var saa fine i røde silkekjoler, men de matte køre i hestevogn den lange vej til Viborg.
Jørgen Burgaard. Marts 1962
1884 - 1969 (85 years)
