Ane Kirstine Serensen, f. Hostrup 19/8 1868, d. i Billum
29/51938.
Hun var Datter af Jens Kjar Sorensen i Hostrup, og fik sin Skolegang
Hostrup Skole, men nojedes ikke med den beskedne Uddannelse, dette
kunde give. Hun var en meget selvstaendi og energisk Kvinde, der higede
mod og evnede at udnytte den Loftelse der satte sit Prag paa Folkeliv og
Aandsliv i Tiden efter 1864. Dette resulterede i, at hun som Elev besogte
Vinding Hojskole. Desuden tog hun Provsteeksamen 1884 og blev saa La-
rerinde -forst i Myretue 1885 og derefter i Kokspang Skole Vinteren
1886-87. Hun blev i 1894 gift med Mads Burgaard. De blev viet af Pastor
Skovgaard Pedersen, en pragtig Mand, som de begge deres Tanker og
Omtale omfattede naesten med Karlighed. Ane rogtede Hvervet som Hus-mor.
Vi Børn af Ane og Mads Burgaard, som de daglig Tale kaldtes, vil
gerne her i Slaegtsbogen fortaelle lidt om Far og Mor, saa kommende Gene-
rationer kan faa Indblik 1 og Forstaaelse af. hvad disse to Mennesker og
det Hjem, de byggede, har betydet for os Søskende, der fik Lov at vokse
op, skaermet af dette Hjems Mure Tre af Søskendeflokken er døde, naar
dette skrives, men vi ved, at disse tre vilde staa bag dette sammen med os
andre, om de havde levet saa laenge, at de havde faaet Lejlighed dertil.
Vi Børn saa i Hjemmet der hjemme i Billum, hvordan Mors Handlekraft
og Personlighed sammen med Fars Mildhed og Lune smeltede sammen til
en Enhed og dannede det Hjem der skulde prage os for Livet.
Som Soldat havde Far Tyfus, og den berovede ham en stor Del af hans
Syn. Dette, sammen med hans store Beskedenhed, gjorde, at han kun deltog
meget lidt i det offentlige Liv og kun, paa en enkelt Undtagelse naer, fik til-
delt offentlige Tillidshverv. Han kunde f. Eks. ikke læse og var saaledes
meget afhaengig af sine Omgivelser navnlig maatte han støtte sig til Mor,
hvormed hendes Forvejen starkt udviklede Personlighed og Handlekraft
blev end mere udviklet, saa at det ofte var hende, der maatte tage de af-
gorende Beslutninger; men de var praget af Fars milde Sind og fine Men-
neskelighed. Saaledes supplerede disse to Mennesker hinanden paa en Maa-
de, saa vi Born faktisk ikke kunde skille den enes Egenskab ud fra den an-
dens uden at rive noget i Stykker, idet der for hver enkelt Ting, man kunde
sige om den ene, fulgte noget af den anden med. Far var ubeskrivelig fin
og god af Sind, og naar han sad i gode Venners Lag, kunde han fortalle
Historier og Optrin med et eget stilfaerdigt Lune, et Lune, der aldrig paa
ondskabsfuld Maade gik ud over andre Mennesker. Aldrig horte man Far
fortaelle ondt om andre; kunde han ikke fortalle noget godt, tav han hel-
lere stille. Mor var maaske mere stridbar af Natur; men bag dette bankede
et stort og kaerligt Hjerte. Hvad hun irods Gigt, daarlige Ben og stadig til-
bagevendende Hovedpine kunde ofre for os Born var grenselest. Og aldrig
skulde vi hore hende beklage sig, og altid saa vi et venligt Ansigt. Hun var
den staerke, der kunde baere alt.
Felles for dem begge var den rlighed, Sanddruhed og Nojsomhed,hvor-
efter de selv levede; og som de baade gennem Ord og ved eget Eksempel
indpodede i os Born, saa vi aldrig glemmer det. Og faelles for dem var den
i Ordets smukkeste Forstand barnlige Tillidsfuldhed, hvormed de gav sig
ind under Guds Villie, saa de kunde tage mod hans Gaver med et taknem-
ligt og ydmygt Sind, og mod Sorg og Ulykke med Ordene: "Din villige ske"!
En Ting, som vi har faaet i Arv fra dem, vel nok mest fra Mor, er Ev-
nen til at synge og Kaerligheden til Sang og Musik. Disse to Ting er mere
værd end mange Penge, og de gjorde alle Sammenkomster i Hjemmet til
festlige Stunder. Navnlig var Julen med dens Evangelium og dens Vaeld af
dejlige Salmer og Melodier festlig og smuk. Det var jo saadan, at naar vi
fik begyndt i den ene Ende af Julesamler og Sange, saa sluttede vi ikke for
vi naaede Enden, og Slutningssalmen var altid: Amen! raaber hver en
Tunge."Ingen, der Aar efter Aar sammen med Far og Mor og Søskende har
oplevet saadanne Juleaftener og Julehøjtider kan nogen Sinde fornaegte Ju-
len og ham, til Minde om hvem Julen fejres. Det bundede nemlig hos Far
og Mor i den dybeste Tro og Tillid. Fars kaereste Salme var: Til Himlene
raekke din Miskundhed Gud", og den er blevet sunget mangen Søndag
Morgen i vort Hjem som en smuk og festlig Begyndelse paa Helligdagen.
Fars og Mors Kaerlighed til hinanden var graenselos, og da Far og Soster
Dorthea dode med kun eet Aars Mellemrum, hvidnede Mors Haar, og Ryg-
gen bojedes; de lidt strenge Ojne blev milde, og hun var pludselig en gam-
mel Kone. Far dode, som han havde levet, stille og roligt, uden Dodskamp
af nogen Art; Mor herte en Nat et Suk, og saa var det forbi. Tre Aar se-
nere fulgte hun selv efter. Sammen har de givet os de rigeste Vardier, som
Foraeldre kan give til deres Born Alt for lidt skonnede vi derpaa, mens vi
havde dem hos os. Lad da disse Ord vare en ringe Erstatning og Tak for
den uendelige Kaerlighed og Uselviskhed, de viste os.
Saaledes var det Hjem, Far og Mor skabte for os. Hvad vi har modtaget
der, kan ikke betales med Penge eller Penges Vaerdi, og vi aerer og agter
deres Minde.
Børnene.
I Ane og Mads Peder Madsens (Burgaard)gteskab var der Born:
1. Anders Madsen, f. 16/1 1895, d. 28/8 1942, g. m. Dagny Hansen.
2. Jens Kjaer Madsen, f. 13/7 1897 g. m. Agnes Andersen.
3. Dorthea Kathrine Madsen, f. 10/8 1900, d. 19/3 1936. Tvilling.
4. Herluf Holger Madsen, f. 10/8 1900 d. 3/1 1946. Tvilling.
5. Petra Elisabeth Madsen, f. 8/5 1903, g.m. Kristian Skov
6. Ankjaer Madsen, f. 2/2 1908, g. m. Selma Hedvig Grejsen.
7. Henning Madsen, f. 19/2 1910, 'g m. Rigmor Sorensen.
(Uddrag fra Slægtsbogen: "Anders Hansen og gamle Niels Andersen" 1947)
1868 - 1938 (69 years)
