Møllernes saga er endt.
Møllerne har i historien betydet meget for landsbyerne på Stevns. De var ofte stormænds ejendom, for her var et sted, hvor der var gode chancer for at inddrive skatter og afgifter i form af korn fra bønderne. Håndkværnene var ikke tilstrækkelige til at male bøndernes korn hjemme på gårdene. En gammel beretning om livet på møllerne fra tiden 1925 til 1935 , huskes af Tove Olsen der er født på Hellested Mølle.
"Om morgenen kom de første bønder tidligt med deres sække med korn, som de skulle have malet. De næste kom lige inden middag og endelig kom der et ryk inden aften. Derfor kneb det for far med at passe spisetiderne. Hvis der var vind og møllen gik, slog far spillet til så kornsækkene kunne hejses op lige fra vognene til kværnloftet. Var der ikke vind, blev sækkene sat ind i magasinet og så afventede man en dag med blæsevejr. Vi børn syntes vældig godt om at tage en spændende slyngetur ud over rampen, men far var lidt utilfreds med, at rebet blev trukket for langt ud. Når vi børn befandt os inde på lofterne, mens møllen og kværnene arbejdede, føltes det næsten som om man var om bord på et skib med knagen og bragen, og hele møllen rystede og sitrede. Samtidig lugtede der af korn og gammel melstøv. Mølleren og hans svend sprang adræt rundt, som lopper i et urværk, hvor alle hjul gik rundt.
Mølleren havde konkurrenter rundt om; Højmøllen ved Juellinge, Risbymøllen, Frøslev Stubmølle og Varpelev Mølle. Hårlev Mølle blev ikke regnet for en konkurrent, for man tog i hvert fald ikke over åen for at få malet sit korn. Politiske divergenser og familieforhold kunne dog spille ind ved valget af mølle.
Der var 4 etager i møllen. Øverst sad hatten, hvorigennem akslen fra vingerne gik. Fra udsigtshuller i hatten, kunne man i klart vejr i 1910 tælle 21 andre møller rundt i landskabet.
Far var møller i Hellested fra 1909 til 1959. Vindmøllen blev nedbrudt i vinteren 1944-45, men far fortsatte dog nogle år med at rense og bejtse såsæd for bønderne. I stedet for mølleriet startede far i mors køkken på at lave æblemost for folk i 1939. Efterhånden blev mosteriet udbygget, men det ophørte nogle år efter salget i 1959. Far ville nok bevare møllerværdigheden til en vis grad".
Tove Olsens beretning om livet på Hellested Mølle er længere end som så, den fylder 5 tætskrevne A4 sider.