| Notes |
Hans Øllgaard var Landmand og Fisker til 1905, Matr. Nr. 2b 8a m. fl., Hjerting, Guldager. Afstaaet Gaarden til sin Søn N. B. Øllgaard Nielsen 1914. Partikulier til sin Død 1927. af holdt i den Anledning en Jubilæumsfest for ham i Guldager Forsamlings hus og overrakte ham en Adresse samt et Guldur med Kæde.ogneraadskasserer og Formand tit hans Afløser, naar han var paa Fiskeri. Sønnen, Grd. Niels Bennedsen Øllgaard Nielsen, Hjerting, har nedskrevet følgende: ;dt i Jegsmark den 1/4 1852 i Guldager Sogn, Søn af Niels Bennedsen Lauridsen og Hustru Maren Hansdatter. Hendes Fader hed Hans Øllgaard Jensen og ejede Jegsmark fra 1813 — og solgte saa Gaarden til Svigersøn nen, min Bedstefader, Niels Bennedsen Lauridsen fra Janderup, 24/6 1850 — for en Købesum af 1010 Rigsdaler, rede Sølv.mellem min Bedstefader og dennes Søster, Karen, gift med Jacob Christensen, (Købesum 770 Rigsdaler), kaldet Østergaard, som fik den anden Halvdel, som nu ejes af min Søster Mette og Chr. Bloch. Der har været et meget stort Areal ca. 280 Tdr. Land — en Del deraf er købt af Esbjerg Kommune og beplantet med delvis Naaletræer og noget Løvskov.8 som Hestgarde og var med til at drive Tyskerne ud af Isted Skov, og hvorledes han havde en Reservehest hvis en Befalingsmands Hest skulde falde, hvorledes de beskød Skoven i Bunden, men de opdagede da, at Tyskerne sad oppe i Træerne og skød efter Danskerne, da saa Kanonerne blev rettet mod Trætoppene, flygtede Tyskerne over alle Marker og Hestgarderne blev saa sat ind for at omringe dem og tage Fanger. De flygtende smed Tornyster og Bøsse og alt, hvad der hindrede dem i hurtig at slippe bort. Da han kom hjem fra Krigen, overtog han saa Gaarden efter Svigerfa deren, Hans Øllgaard Jensen, som bosatte sig i Guldager, i Jordemoderbo- ligen, han drev der Høkerhandel og Huder- og Skindhandel.lig;ndig Kvinde, jeg kan ikke huske hende, men efter mundtlig Overlevering har hun og Bedstefader ved Skiftet med deres Børn kunnet give dem hver 200 Rigsdaler til Arve part. Det var jo godt den Gang, en ret anseelig Arvepart til Børnene. Bedstemoder var meget religiøs præget, og viste at sætte sig i Respekt, hvad senere ogsaa prægede Børnene især Pigerne Laura og Karen og Ane Jørgine. Laura gift først med Peder Bjerremand, Sjælborg, anden Gang med Eskild Pedersen. Karen gift med Kristian Hansen, Bothede, Ane Jørgine gift med Adser Peder Nielsen, Hjerting.gsmark var præget af Paapasselighed og Sparsommelighed. Børnene maatte meget tidlig udføre nyttigt Arbejde, især da alt den Gang blev hjemmelavet, og Bedstemor forlangte meget, da hun selv kunde ud rette meget, og Aftenerne blev udnyttet med alt Haandarbejde, Pigerne spandt og Drengene snoede Simer til Tækkebrug.er paa, og han drev det saa vidt, at han endda kunde sælge til Naboerne. Far var vel nok den af Børnene, der var mest Uro i, han var mere ude at tjene end Broderen, Marius, der hellere gik hjemme, Fader tjente 2 Vintre hos æ Bundtmager Skrædder; den ene Vinter fik han 8 Kroner den anden 10 Kroner i Løn, om denne Skrædder har han fortalt mange muntre Historier. Skrædderen stammede, og naar han. Svende og Drengen var ude at sy, og Drengen ikke kunde dy sig for at se efter Pigerne, fik han en Lussing med den Bemærkning (Skrædderen stam mede) A ska SatSaten, ta, ta, ta, mæ, læ, læ, lær dig o pas æ Synol, o et sed o glo, o gaav attere, hvad der pasiers i æ Hus.lind Mand, kaldet blind Grejs, som hver Jul gik rundt og tiggede, med ham fulgte en anden gammel Mand, Anders Træden, som saa skulde hælde Snapsene i Flasken,, dem de ikke kunde drikke, men Anders drak saa selv Snapsen og gav Grejs Flasken med den Bemærkning, no er en i, Grejs, men det var jo i Anders’ Hals, og ikke i Flasken. Engang blev Anders saa fuld, at han ikke kunde gaa hjem, men den blinde kom selv hjem, og Far maatte ud at lede efter Anders, som sad fast i en Snedrive, han var saa stiv som en Pæl, og først efter en grundig Optøning ved Kakkelovnen og ihærdige Oplivningsforsøg, lykkedes det at faa Liv i ham igen, men han døde tre Uger efter af den kolde Omgang. Skrædderens Kone var noget griset med Madlavningen, og naar de fik noget godt, at spise, sagde Grejs, de hæer, de æ nok godt Mæt Mari, de ska en nok tæj let af. Mæt Mari brugte Kogødning til at kline Ovnmundingen til med ved Bagningen i den store Ovn, men Far fik lavet noget Lerblanding til det Brug, som Erstatning for Gødningen, som ellers var velegnet til Formaalet. Om Aftenen gik Far ned til Smeden og slog med Forhammer, hvorved han tjente 25 Øre, det var meget strengt Arbejde, og han sagde, at det var de dyreste Penge, han nogensinde havde tjent. I 1872 arbejdede han ved Anlæg af Jernbanen fra Esbjerg og nordpaa, sammen med en kæmpestor Svensker, der var saa stærk og galhovedet, at han næsten var bange for ham, men fik ogsaa efter An modning en anden Makker. Far var tilbudt Formandspladsen ved Banen, da den var færdig, men dette Arbejde fristede ham ikke, han længtes efter noget mere sevlstændigt, hvor der var mere frit Spil, hvor Evner og Kræf ter kunde blive prøvet og udviklet. I 1872 købte han Baad ved Hjerting sammen med Pedere Bjærremand og om Sommeren tog han til Rømø for at slaa Græs, det gjorde næsten alle Fiskere efter endt Foraarsfiskeri, som slut tede omkring Midsommer, der kunde han tjene 200 Kroner, til Hø og Korn var slaaet og høstet, somme Tider fik han noget af Tærskearbejdet med og saa, dengang var den mandlige Del af Rømøbefolkningen Søfolk, saa det var væsentlig Kvinder, der bestyrede Landbruget og saaledes behøvede mandlig Hjælp, og den kom meget fra Sydvestjyllands Fiskerbefolkning. Om Efteraaret fiskede de saa igen til ved Juletid, ja, somme Tider til Februar, jeg kan mindes Far er kommen hjem med Halsklædet frosset fast i Hage skægget. Det var haarde Tørn, der blev taget paa Havet den Gang, da var der ikke noget, der hed Styrehus eller Motorkraft, da var det Sejlkraft og Sømandskundskab, der gjorde Udslaget. Efter at have fisket og rejst til Rømø syv Somre i Træk, købte han ca. 23 Tdr. Land i Hjerting Matr. Nr. 2 b, hvoraf var en Del Hede, og derpaa byg gede han 1879 Gaarden, som vi nu kalder Hjertinggaard, samme Aar holdt han Bryllup med Moder, Mette Henriette Henriksen, som var fra Bredmose, Ho Sogn. Og nu begyndte et stort Opdyrkningsarbejde med Beplantning af Skel og Læbælter og Pløjning af Hede. I Aarenes Løb lod Fader flere Fiskerbaade bygge med Navne som Alfa, Vega og Ester, foruden lavede han Fiskerbaade om til at fiske Blaamuslin- ger med, de blev brugt til at gøde den nypløjede Hedejord med, i Muslin gerne er der baade Kvælstof og Kalk, og det satte Jorden i ret god Gød ningskraft og Kultur. Det var travle Dage, naar baade Fiskeri og Landbrug skulde passes, og helst udvides. Det ringeste af Heden blev beplantet med Bjergfyr og næsten alle Markskel med Hvidgran eller Sitkagran, for Mark skellenes Vedkommende stillede Sagfører Hansen en Mand og Plove til Raadighed for Guldager Sogns Beboere, saaledes at der af den Grund blev en Mængde Skel tilplantet med Sitkagran og som nu staar og giver en god Læ for Markerne. Fars Interesse for Læplantning var stor, han var ogsaa med i den første Bestyrelse til Oprettelse af Skovridergaarden, hvor dee 160 Linie 1 — Niels Bennetsen Lauridsens Slagt blev sammenkøbt store Arealer Hede og beplantet mest med Naaletræer. men ogsaa en Del med Løvtræer samt anlagt en dejlig Have og Park om kring den smukke Skovriderbolig, der staar som et Minde om den Tids Mænd og Befolkning, som gjorde en stor Indsats for Plantningssagen. Paa Hovedparcellen, Matr. Nr. 2 b, havde Far og Mor til at begynde med kun 3 Køer og en Hest og Jordens Kultur og Gødningskraft var meget til bage at ønske, der var Brug for Kalk til Jorden, og det kunde kun faas pr. Banevogn fra Guldager St. Hesten skulde ogsaa om Foraaret transportere Fisk til Stationen til Forsendelse til Tyskland. Far var selv Fiskeeksportør af sin egen og et Par andre Baades Fangst, af hvad der egnede sig til Eksport, men ellers hvad der blev solgt i Oplandet foregik enten ved Løbere, der løb vidt omkring, tit indtil 5—6 Mil (ca. 50 km) eller til Fiskehandlere, som havde visse Ruter i Oplandet.rieer om dem, men de var næsten uden Undtagelse ærlige og stræbsomme Folk, een, den gamle Blikkenslager vilde helst have de smaa Hvilling, for sagde han, Hans Øll gaard, de er saa dielsom, engang i Maj Maaned da de kom ind med mange Fisk og ventede Køberen, som ikke kom inden de skulde af sted igen, og ikke var kommen, da de igen kom ind, og de havde en stor Last Fisk, hver Gang, Situationen var ikke gunstig. Fiskehandleren fik en Gaardmand med. og saa kørte de til Billum Station, hvor der var Svineleverance, og der solgte de en stor Part af de to Læs til en meget lille Pris. Det var der Præstens Frue sendte Pigen hen efter Fisk, og Fiskehandleren syntes hun skulde have nogle af de bedtet og deriblandt var nogle levende, men Pigen kom tilbage med dem igen, med den Besked, at dem kunde hun ikke have, for de var jo levende, og Handelsmanden udbrød da sarkastisk, da skal jeg nok gi’ dig nogle, der er rigtig døde, og saa fik hun nogle af dem, der ikke lugtede alt for godt. Priserne paa Fisk var i det hele taget meget smaa, om kring Aarhundredskiftet, den Del, der blev eksporteret blev somme Tider solgt til fast Pris for hele Foraarssæsonen, som Regel 4—6 Øre for Pundet, og den Del, der blev til overs til Hjemmemarkedet blev tit endnu billigere, jeg kan huske, at jeg som 12-aarig Dreng var med Far rundt i Guldager og Tobøl med 12 Kurve Fisk ca. 700 kg, og Far indførte den Taktik, at ingen kunde købe under 25 kg. Jo de vilde jo nok købe 5—10 Pund, men ikke saa mange, ja, de koster lige meget enten I tagere 10 eller 50 Pund, ja, saa vil vi da have 50 Pund var Svaret, og saaledes kom vi af med alle Fisk i Løbet af et Par Timer.900 var det væsentlig Bakfiskeri, der blev øvet fra Hjerting af ca. 14—16 Baade fra 9—14 Tons, senere brugtes Trawl og Snurrevaad, hvorved Driftsudgifterne ved Ormegravning og Esning formindskedes.lig;re næsten begravet i Bølgerne. Baadene var jo gode Sejlskibe, men uden Styrehus og anden Bekvemmelighed, og min Mor har staaet i Timevis og spejdet ud over Havet, om dog ikke Far snart skulde komme.aaledes i Sogneraadet ialt i 40 Aar. Min Fars Arbejde for Guldager Sogn var især under Krigen fra 1914 til 1918 meget krævende med hele Kortsystemet og Indkvarteringen af Soldater og deres Tildeling. Rationeringen var den Gang af stort Omfang, alt var rationeret, Kød, Flæsk, Petroleum og Brød og meget andet.tede Vælgere, hvilket han satte en Ære i, han var en meget demokratisk Mand og holdt stærkt paa kommunalt Selvstyre, han var ikke saa sjælden i Opposition med Amts- raadet, som efterhaanden forlangte forskellige og nye Maader at aflægge Kommuneregnskabet paa, men Far holdt fast paa sin egen Maade at af slutte Kommuneregnskabet paa og Amtsrevisorerne opnaaede ikke at faa deres Vilje gennemført.ing til de forskellige Ting, der forelaa til Afgørelse. Jeg mindes hvorle des han tog Del i Tidens Spørgsmaal blandt andet Gennemførelsen af en Bane fra Esbjerg til Oksbøl over Hjerting, Tarphage og over Varde Aa. Der stod længe en Strid mellem Esbjerg og Vardes Interesser om denne Bane. Jeg kan huske, at Far og Redaktør Kjelst, Varde, førte en lang Avis fejde om denne Bane, og det endte jo med, at Banen blev vedtaget i Folke tinget, men at Vardes Repræsentanter fik- det forhindret, og at Banen kun kom til at gaa fra Varde over Oksbøl til Nymindegab. Far tog ligeledes Del i Debatten om Havdiget ved Darum Enge, der var dem, der mente, at naar Diget blev sat, vilde Havet ved Stormfloder stige stærkere, naar ikke Vandet fik Lov at løbe ind over Darum Enge, men man hævdede, at den Slat Vand, der kunde staa inde paa Darum Enge ikke betød noget i Nord soens Vandmasser.Far, der vel nok satte det største Præg paa Arbejdet, jeg husker, da Esbjerg vilde indlemme Fourfeldt under Es bjerg Købstad, Sogneraadet var indbudt til Forhandling med Byraadet, og blev ved den Lejlighed beværtet med Smørrebrød og Drikkevarer, og By raadet mente saa omtrent at have vundet Guldager Sogneraad for Sagen, da Hans Øllgaard Nielsen holdt en afsluttende Tale, hvori han til Slut ud talte: „Nu skal I have Tak for Mad og Drikke, men Fourfeldt faar I ikke? I 1922 fik Far overrakt Dannebrogsmændenes Hæderstegn ved en lille Fest lighed i Hjemmet i Juni Maaned af Politimester Fritche, Esbjerg, jeg tror nok, det glædede Far at modtage den.e Venner samlet til Fest i Hjemmet.som Medlem af Guldager Sogneraad, ved denne Lejlighed blev der over rakt en Adresse med meget smukke Pennetegningere af Fødegaarden i Jegs mark, samt af Hjemmet i Hjerting, samt et Guldur med Kæde og Givernes Navnetræk ialt 197 Personer, det vil sige, næsten alle bosiddende inden for Guldager Sogn. I Tidsperioden 1885 til 1925 har ca. 35 forskellige Mænd siddet i Guldager Sogneraad sammen med Hans Wolff Øllgaard Nielsen. Ved Festen i Guldager Forsamlinghus holdt Mads Hansen Festtalen, og der var mange, der havde Ordet og roste Far for hans uegennyttige Arbejde for Guldager Sogns Beboere og Sognets Anliggender som Helhed, det var en meget smuk Fest. Kartofler, Hvidkaal og Solsikke og forskellige Ting til Salg og dette sammen med Sogneraadets Arbejde optog al hans Tid ind til hans Sygdom i 1926 nedbrød hans stærke Konstitution.p>Hans Liv blev en lang Arbejdsdag, men han fandt i Arbejdet Afløb for den Energi og Virkelyst, der besjælede ham.hv. Sogneraadsformand Hans Øllgaard Nielsen er i Aftes afgaaet ved Døden i sit Hjem, Hjertinggaard, i Hjerting, knap 75 Aar gl.stoute Skikkelser gaaet bort. Han fødtes 1. April 1852 paa Jegsmark ved Guldager, hvor hans Forældre var Gaardmandsfolk. Han voksede op der.blev han Arbejdsleder ved Banens Anlæggelse fra Esbjerg til Varde, og han gjorde sine Sager saa godt, at han blev tilbudt en Ansættelse ved Banen. Hans Øllgaard Nielsen sagde imidlertid nej. Han foretrak at være sin egen Mand.han Fiskeri, og om Sommeren sejlede han som Regel i sin Fiskerbaad til Slesvig, hvor han slog Hø paa Marsken. I 7 Aar gjorde han den Tur. Hans Øllgaard Nielsens Dygtighed og Driftighed lønnedes da ogsaa med smukke Resultater. Han kunde hvert Aar lægge et nyt Stykke under Plov eller købe sig et nyt Stykke Jord, saaledes at hans Ejendom efterhaanden blev til den store og veldrevne Ejendom, den er den Dag i Dag. Plantningssagen havde en varm Ven i Hans Øllgaard Nielsen, store Arealer har han paa den Maade fra vristet Heden.Mærke til den unge, dygtige Mand, og kun 55 Aar gammel valgtes han ind i Sogneraadet. Her fyldte han sin Plads saa godt, at han blev genvalgt 40 Aar igennem. 3 Aar efter at han var blevet valgt ind i Sogneraadet blev han valgt til Formand, og dette Hverv bestred han uden Afbrydelse i 37 Aar.slash;llgaard Nielsen, og lærte ham at kende, forstod man saa godt den Tillid, hans Sognef ællere viste ham, og at Tilliden kunde holde sig usvækket gennem en Menneskealder. Hans Øllgaard var nemlig af Skik kelse og af Væsen en af disse stoute vestjydske Skikkelser, der er i Stand til at gøre sig gældende, hvor det skal være, som ved, hvad de vil, og ikke gaar over mere, end de kan overkomme. han derefter efter 40 Aars Forløb trak sig tilbage fra kommunalt Arbejde, beredtes der en smuk Fest for ham, og fra alle Sider i Sognet var man enige om at sige ham Tak for det Arbejde og den Kraft, hvormed han havde varetaget det omfattende Arbejde.r blev han syg. Han laa paa Sygehuset til henimod Jul, saa kom haan hjem. Hans nærmeste, der vidste, at det var Kræft, vidste, at det bar mod Døden, men Hans Øllgaards kraf tige Skikkelse og Vilje holdt Døden Stangen Uge efter Uge — i Gar Aftes udaandede han.;llgaard Nielsen var en kendt Mand — og en Mand, man lagde Mærke til, hvor han færdedes.sig godt tilpas indenfor Venstre, og var, saa længe Kræfterne solg til, en af Venstres bedste Støtter paa disse Egne. Arbejde, blev kun 57 Aar, og hun var os Børn en god Moder, der ogsaa i sine Dage arbejdede haardt, idet Far jo var meget borte fra Hjemmet og paa den Maade var det jo hende Hjemmets Lykke og Velfærd var lagt i Hænderne paa. Hun maatte især tage meget Del i Rengøring af den megen Fisk om Foraaret, Fisken blev tilberedt, saltet og tørret til videre Salg, som tørret Fisk. I Maj og Juni kunde der jo ikke afsættes hele Fangsten i fersk Tilstand. Moder skulde ogsaa i visse Tilfælde agere Næstformand og Kasserer i Sogneraadet, naar Far var fraværende paa Havet eller, andet Steds.Gaarden i en stor Dynge, saa var der meget at gøre med at rense, salte og tørre dem, de solgtes saa som Klipfisk til Fiskehandlere, som solgte dem sydpaa, der var en Fiskehandler, der hed Hans Clausen, der fik mange, de blev bundtet i Lispund, det var jo særlig Moder, der stod for alt det. til Hjælp og saa ogsaa en Esepige, Madses Ellen, de fik 15 Øre i Timen, den Gang var Daglønnene smaa.nne Ejendom var der tre Køer og to smaa Heste. Stuehuset solgte han, og La den indrettede han ttil Beboelse, Gaarden brændte i 1915, Fader led noget Tab ved Branden, da han havde for lavt assureret. Gaarden blev opbygget igen samme Efteraar, Branden fandt Sted den 7. September.
|
1852 - 1927 (74 years)
