| Notes |
Som en af dem, der vel kender Dortheas Tvillingbror, Herluf, bedst, vil jeg gerne give en kort Beskrivelse af hans Liv og Levned, samt hans hele Karakter. Det skal være mig magtpaaliggende at gøre det, saa enhver anden end netop jeg, hans Bror, kunde lægge Navn til disse Ord. tille, nærmest tilbageholdende; kun i Venners Kreds kunde han lukke sig op. Da han blev født, troede ingen det muligt, at han kunde leve. Men han gjorde alles Ord til Skamme, selv Lægens, skønt han flere Gange var paa Gravens Rand. Navnlig var Lungebetændel sen haard ved ham; den fulgte ham Livet igennem. Ogsaa Bylder plagede hans svage Krop, men intet kunde kue hans Arbejdsmod, pligtopfyldende som han var som faa. Han bar det Kors, hans svage Helbred var, uden at kny, selv om Humøret ofte led derunder, saa nogle maaske kunde faa Ind tryk af Surhed hos ham.bage til sit oprindelige Erhverv og kom til at tjene hos Jacob Johnsen, Hannevang, i 1920. Vinteren 1921—22 var han Elev paa Lyngby Højskole, hvad der var en stor Oplevelse for ham 1924—25 tjente han hos Plantør Vindbæk, Brejnholtgaard. Ind imellem var han derhjemme ,og man kan om Herluf sige, at han — sin Svaghed til Trods — var Fars og Mors trofaste Støtte. Da han var omkring de 40 Aar prøvede han paa Grund af det stadig daarligere Helbred atter at skifte Erhverv, idet han en Overgang forsøgte sig i Skomagerhaandværket; men det er vanskeligt at lære gamle Hunde Kunster, og det glippede atter for ham. Han var nu saa daarlig, at han kunde faa Invaliderente. Han søgte saa og fik Ophold paa Plejehjemmet Aahvile ved Skjern Efteraaret 1945. I længere Tid havde han mærket ca ubehagelig Ømhed i Fødderne, og nu begyndte de at sove og blive følelses løse. Efterhaanden lammedes de, og denne Lammelse bredte sig helt op til Underlivet, saa at han det sidste Par Maaneder, han levede, var bundet til Sengen. Han døde den 3/1 1946.g;ret en Byrde, og dog hang han derved med hver Fiber af sin Sjæl, saa at Hjertet krympede sig i Brystet paa een naar man efter et Besøg gik fra ham og saa hans Afskedsblik saa fyldt med Smerte og Længsel. Han følte selv, at Tiden, der endnu var ham tilmaalt, var knap, og han syntes, at han havde udrettet saa lidt og faaet saa lidt ud af Livet, og nu var det snart Slut. Men han har intet at bebrejde sig. Mere trofast og pligtopfyldende Menneske end Herluf skal man lede længe om. Hvad han blev sat til at gøre blev gjort. Hans største Fejl var, at han var for haard ved sig selv, og hans Kræfter kunde ikke holde Trit med hans Vilje. Sin sidste Tid levede han under Diakon Morten Jensens kærlige Pleje. Hr. og Fru Jensen er Mennesker med Hjertet paa rette Sted, og de gav ham den Legemets og Sjælens Pleje, som han attraaede, saa han kunde do med Fred i sit Sind. Ved en Skæbnens Tilskikkelse kom Søster Elisabeth ogsaa til at vaage hos Herluf den sidste Nat, han levede, som hun havde vaaget hos Dorthea. Ved din stilfærdige og beskedne Færd har du vist os andre et godt Eksempel, Herluf.
|
1900 - 1946 (45 years)
